
Som vi skrev i sidste uge er Lolle Frugt klar med et nyt initiativ. På Saxkjøbing Avis synes vi det er så godt, så vi lige omtaler det igen i denne uge. Det drejer sig om interessante mark- og plantevandringer på deres plantage. - Vandringerne har vist sig at at være en stor succes, når vi afholder dem i forbindelse med åbent hus og Frugtfestivalen. Derfor har vi besluttet, at udbyde produktet til turister og lokale på Lolland-Falster.
Der er rundvisninger på onsdage i juli og august - alle dage kl. 16. Plantagevandringen indeholder en times vandring, hvor der fortælles om plantagen. Derefter sluttes med en halv times prøvesmagning af most, frugtvine og sherry-typer samts årstidens produkter.
Se om plantagevandringen på www.lollefrugt.dk, hvor der også vises et tre minutters videoklip med rundvisningen. Sakskøbing Info-kontor på Torvet modtager også booking på tlf. 5470 5630.