Så er det igen tid for den årlige sommerkoncert i Vantore kirke. Kirken er jo blevet en "lejligheds" kirke, dvs. at der ikke længere afholdes regelmæssige gudstjenenster men, at den åbnes ,når lejligheden byder sig (bryllup, dåb og begravelse). En anden lejlighed kan så være en koncert og det er netop det, der skal foregå på torsdag 29. juli kl. 19.00
Det er 3. år i træk, at der holdes sommerkoncert i Vantore og de foregående gange er der mødt rigtig mange mennesker op for at nyde musikken i den smukke kirke.
Det er vores lokale læge Kerstin Gardner sammen med med sin mand Bo Karberg og Karin Damgård, der denne gang giver koncert. Musikerne spiller på henholdsvis horn, klarinet og pianot.
Menighedsrådet er vært ved en forfriskning efter koncerten. Der er fri entre til arrangementet.